Sider

torsdag den 7. juli 2011

Jordbærdrøm


Jordbær med fløde er en velsmagende klassiker. Men måske bliver du også en anelse træt af den efter 10. dag?? Jordbær-sæsonen er netop nu over os, og mulighederne for de røde bær er mange. Her er en af mine favoritter, der vil slå benene væk under dine gæster. Jordbær i en marengsrede med en cremet mascarponecreme på toppen. Denne dessert er netop god, da man kan forberede meget af den på forhånd, der medføre mere tid sammen med gæsterne.


Marengsreder:
  • 3 æggehvider
  • 150 g. flormelis
  • sprøjtepose med stjernetyl
  1. Pisk hviderne lidt stive (10 sek.)
  2. Kom sukkeret i og pisk til massen er sej (ca. 7-10 min.)
  3. Kom massen i en sprøjtepose med en stjernetyl, og sprøjt mellemstore reder ud på et bagepapir.
  4. Bag rederne i ovnen ved 70 grader i 1 1/2 til 2 timer. (hvis de begynder at få farve, skru da ned for varmen.)
Mascarponecreme:
  • 3 æggeblommer (hvis æggene er øko og friske, kan jeg ikke se nogen grund til at de skal være pastoriseret, da rå æg netop er blevet frikendt for salmonella.)
  • 2-4 spsk. mascarpone
  • Smages til med flormelis (ca. 50 g)
  1. Pisk blommerne lyse og luftige (ca. 5 min.)
  2. Tag en smule af æggemassen over i mascarponen og rør det sammen.
  3. Tag mascarponemassen tilbage over i æggene og tilsæt lidt flormelis gennem en si for at undgå klumper
  4. Vend hele molevitten stille sammen, så luftmassen bevares.
  5. Smages til..

Jordbær:
  • Flotte danske nyplukket jordbær (500 gram.)
  • Evt. en god likør eller lignende bærene kan trække i et par timer.
Alle tre dele sættes sammen som på billedet, lige før den skal serveres. Husk det skal være lækkert og elegant, derfor undgå at overfylde tallerken.

God Fornøjelse :o)


1 kommentar: