Sider

søndag den 30. januar 2011

Vietnametisk salat med rejer og avokado


Denne salat er fantastisk som en lækker frokost. Personligt spiser jeg den tit efter en tur i træningscenteret, da jeg altid tænker mere over hvad jeg propper i munden efter en god træning. Som mange af mine andre opskrifter er dette blot ment som en inspiration til dig. Du kan bruge lige hvad du har lyst til. Hvis du fx ikke er til rejer, så smid lidt kylling i istedet, det er helt op til dig.

Marinade:

  • Soya - Honning - Chili - Risvinseddike/Citronsaft - Sesam ristede på en pande - Salt - Peber
- Jeg har ikke valgt at sætte nogen mål på ingredienserne, da du selv skal smage dig frem til den perfekte kombination. et råd er at tage ca. en del af hver (dog undtaget af chili, salt og peber). Men smag dig frem det er sjovest :o) pas på med saltet da soyaen er salt i sig selv.

Indhold:

  • Avokado - Skyllet spinat - Rejer - Peanuts - Cherrytomat - Glas Nudler - Dild

Der er ikke så meget at sige til tilberedning af disse ingredienser, skær det lækkert ud, og kog nudlerne som anvist på pakken. Et godt råd er at skylle spinaten rigtig godt, og jeg mener RIGTIG godt. Der er nemlig ikke noget værre end små sandkorn, der nemt kan gemme sig i de grønne blade. Og igen, hvis du har snack peber, asparges, slik ærter eller lign. så brug det i stedet.

Bon Appetit!!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar