Sider

mandag den 22. oktober 2012

Østersjagt

I lørdags drog min mor og kæreste til vadehavet, nærmere bestemt Hjerpsted for at jagte østers. Man kunne i gamle dage finde masser af østers i vadehavet, men da der blev kørt rovdrift på de små bløddyr,  uddøde østersen helt. Det er heldigvis fortid, for vadehavet er nu fyldt af banker af stillehavsøsters der umiddelbart er helt tilfredse med det varme vand der er i vadehavet. Godt for mig, men flere biologer mener de er ved at invaderer vadehavet og dermed udrydde andre arter som ex. blåmuslinger. Det er derfor en god ting at flere og flere trækker i deres waders og samler alle de østers de kan bære.
Vi samlede 2 spande og det var rigeligt til de fem personer vi var til at fortære dem.
Her er et par billeder af dagen.  

Det var så dén her fætter vi var på rov efter.
Ikke skønheden selv, men smagte fantstisk bare med lidt citron på.

Min mor og Jacob der vurdere høsten
(bemærk den østers-elskende hund)


Viser stolt én østers frem
(bemærk den østers-elskende hund)


Den største østers jeg så var denne.
 Og der er altså tale om én østers!!
Smagte den ikke, da jeg fandt den en smule vulgær


Mine gummistøver var alt for korte, så turen gav våde bukser.
Fik dem dog tørret foran en pejs i Ballum med en varm kop kaffe,
inden turen gik til fyn.

-  En Tak til Anders og Maya  -

søndag den 21. oktober 2012

Efterårsbilleder

Trængte til lidt luft under vingerne, så tog med min kære Jacob til fyn denne weekend for at besøge min mor. 

Weekenden blev langt fra kedelig, med en østers-tur til vadehavet og et efterfølgende østersgilde med de to spande østers vi fik samlet. 

Resten af weekenden er gået med små haveprojekter min mor havde og en masse madlavning. 
Alt i alt den perfekte weekend :)   

Her er et par efterårsbilleder fra haven idag. Har fået anskaffet mig et nyt objektiv. 
Canon Macro EF 100mm 1:2,8 USM, som jeg helt sikkert vil få megen sjov ud af. 
  
Tid til fordybelse 
Fantastisk smukke græskar
Taget med mit nye makro objektiv
Ligeledes taget med mit nye makro objektiv
Jacob fik udskiftet pc'en med en gren-saks 
(Jeg drikker selvfølgelig kaffe)



mandag den 15. oktober 2012

Marmoreret Brownies m. Cream Cheese og Chili


Mit formål med denne kage er at vække vores smagsløg, og sende vores hjerne lidt på arbejde.
I kagen vil der både være smage som sødt, salt, bittert og surt, men også et lille spark fra chilien der løfter hele kagen op til nye dimensioner og giver en sensorisk oplevelse.
Jeg har valgt at benytte en 70% chokolade, da en kraftigere vil virke for dominerende og nogle af smagsnuancerne vil gå tabt.
Man kunne sagtens blande cream cheese'en i dejen, men synes kagen opnår en mere kompleks smag adskilt, og så ser det smukt ud :)

Ingredienser:


100g mandler
245 g 70% chokolade
150 g smør
350 g rørsukker
5 æg
1/2 - 1 frisk rød chili
1/2 dl. espresso el. stærk kaffe
75 g mel
50 g god kakao
1/2 pk philadelphia
1 spsk flormelis
smages til med citronskal samt saft


  1. Tænd ovnen på 100 grader og rist mandlerne i 15 min.
  2. Smelt smørret og chokoladen sammen over vandbad eller i mikroovnen.
  3. Pisk æg og sukker luftige.
  4. Chokoladesmøret piskes sammen med æggemassen til en homogen masse.
  5. Kaffen røres i.
  6. Bland kakao og mel, og sigt det i dejen.
  7. Hak chilien fint og mandlerne groft og rør begge dele i dejen.
  8. Smør eller læg bagepapir i en bradepande (ca. 20 x 30), og hæld dejen ud deri.
  9. Rør cream cheese'en cremet med flormelis, citronskal og saft, og puttes i en sprøjtepose (evt. i en alm. frysepose)
  10. Klip et lille hul i posen og sprøjt cremen i striber fra side til side i dejen som en slange, og prøv at sprøjte cremen lidt ned i dejen, så den ikke kun ligger i overfladen. 
  11. Tag en stikkepind eller lign. og før den igennem striberne så et kønt mønster opstår (se billede).  
  12. Kagen bages midt i ovnen i ca. 20-25 min. ved 175 grader i varmluft. 
  13. køles helt af før den nydes med en god kop kaffe eller en kugle vanilieis

Bon appetit!!! 



søndag den 23. september 2012

Efteråret..



Dagbog September..

"Edderkoppespind 
dug i solens skin
himlen åh så blå 
og fuglefløjt derpå 
september 
september 
septemper"
(sang fra folkeskolen)

Efteråret er atter kommet til lille Danmark, og personligt er det min ynglings årstid, ja lige sammen med forår, vinter og sommer selvfølgelig. Det er jo det Danmark kan, give os fire vidt forskellige verdner, hvor der hele tiden noget nyt at se og noget at glæde os til. Det eneste jeg godt kunne ønske var anderledes, hvis vi lige skal runde det, var, at der hele året var lyst om morgenen :) 

Efteråret er den årstid hvor jeg oftest drager min (forholdsvis) unge krop ud af byen og hjem til sydfyn hvor jeg nok mest hører hjemme. Selvfølgelig for at se min familie, men må indrømmer det lige så ofte er for at få udnyttet de fantastiske ting naturen bidrager med her i 3.kvartal af året. 
Skoven bugner af svampe, brombær og vilde planter. Standen overdækkes af standkål, salurt og ikke mindst havtorn der er blevet dette års udfordring og et efterfølgende hit.
Haven og drivhuset fyldes med tomater, figner, æbler og hyldebær der alle skal behandles så man opnår det absolut størst mulige udbytte. Så du må forstå, det er ikke ren afslapning når jeg udskifter de højhælet støvler med gummistøvlerne, men man bliver fyldt med en fornyet energi når man vender tilbage til hverdag igen.         

Dagens høst

Plukker de bedste brombær



Blev ret varmt, så jakken måtte af..  


Et lille hop var på sin plads, 
da skålene var blevet fyldt op. 
Mærkeligt ser det ud, 
men det er nu engang min last..
:o)

lørdag den 21. juli 2012

Jordbærtærte


Jordbærsæsonen er ved at være forbi, men tidligere i dag fandt jeg et par håndfulde skønne modne bær i min mors bed, der var nok til en lille jordbærtærte til os begge. Mange opskrifter benytter et lag af mørkt chokolade ovenpå den færdigbagte bund, så cremen ikke når at blødgør den. Jeg synes mørkt chokolade er for kraftigt og overdøver de fine smagsnuancer der er i cremen og jordbærene, derfor vælger jeg som regel ikke at pelsle mine bunde med noget (da jeg ikke har noget imod en svampet bund), men et alternativ kunne en være blød nougat der er mere mild i smagen.
Jeg har i denne opskrift valgt at tilføje citron i cremen, men den kan selvfølgelig undlades eller erstattes af eksempelvis appelsin - eller hyldeblomstsaft der også er rigtig lækkert.     


Mørdej

100 g kold smør
150 g mel
3 spsk flormelis
1 æg

Crem

500 ml mælk
saft og skal af 1 citron
1 vaniljestang
6 æggeblommer
3 tsk. maizena
1 dl fløde til flødeskum

400 g flotte friske jordbær der er renset og tørre

Gelé


2 plader husblas
1 1/2 dl vand
4 spsk sukker
2 spsk tørrede frugt (tranebær, abrikoser el. lign)

Fremgangsmåde

Bunden:

  • Fordel det kolde smør med melet og flormelisen enten i hænderne eller i en foodprocessor.
  • Samle dejen med ægget hurtigt og tryk dejen sammen på bordet. 
  • hvis dejen er meget våd kan den kommes i køleskabet i en halv time, men ellers er den klar til at blive rullet ud. 
  • tænd ovnen på 190 grader
  • Rul dejen ud og sørg for den ikke hænger fast til bordet. 
  • Læg dejen over i din ønskede form/forme der er penslet med smør, og fjern den overskydende dej ved at rulle din kagerulle over formen så kanten skæres til.   
  • Tørrede bønner, kikærter eller lign. ligges i bunden af formen så dejen holdes på plads under bagning. 
  • Bag bunden i ca. 10-15 min og køles helt ned.
OBS! Hvis man ønsker det, kan man mens bunden er varm, ligge et tyndt lag nougat ud på den og       pensle det ud når det er smeltet. 

Cremen:

  • Kog mælken med citronsaft og skal til kogepunktet
  • Pisk æggeblommerne med sukker, vanilje og maizena
  • Smid den tomme vaniljestang i mælken
  • Når mælken er kogende varm sies vaniljestang og citronskal fra og hældes i æggesnapsen under kraftig piskning (eller koagulere blommerne og du får røræg).
  • Blandingen hældes tilbage i gryden og varmes op under piskning.
  • Når cremen tykner og har kogt i 1-2 min. tages den af varmen og køles helt ned.
  • Fløden piskes til skum og vendes forsigtig i cremen.  
  • (lav evt. geléen nu, da den skal have tid til at svale)
  • Cremen fordeles i bunden og jordbærne halveres og ligges pænt ovenpå cremen. 

 Gelé:

  • Læg husblasen i blød i koldt vand
  • Kog sukker, vand og frugt i 2 min. 
  • Sukkerlagen tages fra varmen og frugt sies fra.
  • Smelt husblasen i sukkerlagen og lad den svale til den er blevet lidt tyggere, ellers vil den ikke kunne hænge fast på bærrene.    
  • Pensel geléen forsigtigt ud over bærende i et jævn lag. 


    

 

Mmmmm smagte himmelsk...

tirsdag den 9. august 2011

solbær pandekager

Engang imellem skal man spise lige det man lyster til morgenmad, og jeg vælger altid pandekager når jeg tillader mig en sådan frihed. Opskriften er ikke nøjagtig, da man skal føle sig frem.

Hæld en 4-5 dl. mælk i en skål. tilsæt 2 æg, 2 spsk sukker og et nips salt. Smelt en klat smør eller margarine og hæld i blandingen. tilsæt melet+ 1 tsk bagepulver lidt efter lidt til mens der piskes. Når en passende konsistens er nået (skal være tykkere end til franske pandekager), hældes de bær der ønskes i og hæld 3-4 klatter ud på en varm pande. Vend og BUM du har de dejligste amerikanske pandekager med overraskelser indeni. Server dem med hvad du har liggende: Nutella, banan, jordbær, cullis, sirup, syltetøj og meget meget andet.

Yoghurt

Dette er nærmere en morgenmads-Idé end en egentlig opskrift.

jeg har brugt: en fedtfattig økologisk yoghurt med solbær og jordbær samt en hindbær cullis.
Fremgangsmåden for yoghurt og bær siger sig selv, men cullisen er heller ikke noget at snakke om. Du tager bare nogle friske eller frosne bær, varmer dem igennem i en gryde med passende mængde sukker, og blend efter de er kogt i 1-2 minutter.

Du kan godt lave din egen yoghurt selv, faktisk ganske nemt. I følge anvisning af River Cottage, koges 1,5 l. øko sødmælk. Mælken køles ned til 45 grader og der tilsættes 2,5 dl. god yoghurt. Hæld blandingen på skoldede vægt- eller syltetøjsglas og sæt dem et lunt sted. Da jeg var lille placerede min farmor dype tallerkner med mælk på toppen af fyret, der var tørt og lunt. Hvis man ikke lige har et fyr, kan man stille sine glas med et viskestykke over på radiatoren og næste morgen er der dejlig tyk yogurt. En hel tredje mulighed er at hælde sin lunde mælk i en termokande.

God Fornøjelse

mandag den 18. juli 2011

Kanelknuter



I disse dage, hvor regnet så småt har erstattet solens stråler, skal der noget til at holde humøret oppe. En idé kunne være disse norske kanelsnurrer/knuter der minder om de danske kanelsnegle. Opskriften er tyvstjålet fra Claus Meyer dog med et par personlige justeringer. Han har hugget opskriften fra den norske bager Morten Schakenda der efter signende skulle være den bedste. Det er også ham der har lagt en youtube video ud om hvordan disse snurrer skal snurres..

Du skal bruge til 16 stk.:

5 dl. kold sødmælk
50 g. gær
1 stort æg
1 kg hvedemel (mel kværnet vha. en stenkværn er yderst velegnet (er ikke helt hvidt))
150 g sukker
15 g havsalt
7-10 g gram stødt kardemomme (meyer bruger 12 g.)
150 g. smør

Fyld:
125 g blødt smør
125 g sukker (helst rørsukker)
2 spsk. stødt kanel

Desuden:
1 sammenpisket æg til pensling
lidt perlesukker til at drysse med

Hæld kold mælk i en skål, og rør gæret ud heri. Tilsæt æg, mel, sukker, salt og kardemomme og ælt dejen til den er glat, blank og slipper skålen. (ifølge meyer tager dette 20 min. ved medium hastighed, men da min rørmaskine ikke kunne klare dette, kan 10 min. også gøre det)

Skær smørret i små terninger, og kom dem i dejen. Dejen æltes nu i ydeligere 20 min. (Her var min maskine LIGE ved at takke af, og begyndte at ryge, så mindre kan altså også gøre det)
Lad dejen hvile i lunt i 1 1/2 time med et klæde over.

Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til et rektangel der er 40 cm bredt og 50 cm langt.
smør smørret ud på dejen og drys med sukker og kanel og gnid det ind i smørret. (her tror jeg det er en god idé at holde sig til opskriften, da jeg rørte remoncen sammen og smurte ud. Det var ikke helt nemt at få delt ud, så vil holde mig til meyers opskrift næste gang)

Fold dejen så den får tre lag, og rul ud igen forsigtigt så den får størrelsesforhold 30 cm bred og 50-60 cm lang. Skær den ud i 16 strimler, og fold som vist på følgende link:

http://www.youtube.com/watch?v=kfukCv9F368

Læg snurrende på to bageplader med snoringerne opad, og lad dem hæve i et par timer.
Pensl kanelknuterne med æg og drys med perlesukker. Knutterne bages ved 200 grader C i ca. 12-14 minutter.

Kanelknutterne kan med fordel fryses ned, og kommes i ovnen i 10 min. før servering. På den måde er du altid forberedt på uventede gæster :o)

God Fornøjelse...

Ps: Den længere arbejdstid betaler sig i smag og konsistens








fredag den 15. juli 2011

Strawberry Dreaming (English)



Meringue nests:
  • 3 egg whites
  • 150 g icing sugar
  • Pastry bag with a star tip

Whip the egg whites until slightly stiff (10 sec.)
Add the sugar and whisk until the mixture is sturdy (about 7-10 min.)
Put the mixture in the bag and form the nests on a cookie sheet.
Bake the nests in the oven at 212F (100C) for 1.5 to 2 hours. (If they start to go brown, turn down the heat.)

Mascarpone cream:
  • 3 egg yolks (if the eggs are organic and fresh, I cannot see any reason why they should be pasteurized)
  • 2-4 Tbsp. mascarpone
  • Icing sugar (approx. 50 g, 1.8 oz)
Beat the yolks light and fluffy (about 5 min.)
Take a bit of egg-mixture into the mascarpone and stir them together.
Take the mascarpone-mixture back to the eggs and add some of the icing sugar (through a sieve to prevent lumps)
Mix it gently together, so the air mass is preserved.
Be sure to taste it, and add sugar if not sweet enough.

Strawberries:
  • Beautiful freshly-picked strawberries (500 grams, 18 oz).
(you can put your favorite kind of liqueur on the berries - soak the berries for a few hours)

All three parts are put together like the in picture, immediately before it is served.
Remember it must be delicious and elegant, so be sure to avoid overfilling the plates.

Enjoy Reddit! ;)