Sider

søndag den 30. januar 2011

En God Værtindegave


Ja, må indrømme at denne opskrift skulle have været lagt ud i December. Men da jeg af gode grunde ikke nåede det, kunne jeg simpelthen ikke vente til næste jul med at dele den med jer. Så ved at ændre titlen "Lækkert Julekonfekt" til "En God Værtindegave", Er der intet problem i at udgive den i slutningen af Januar :o)

Du skal bruge:
  • Rå marcipan
  • Jumbo rosiner
  • Groft/mellem hakket nødder (ex. hassel, mandel el. pican)
  • En skvat god Rom el. Sherry (jeg bruger 23 års Zacapa fra Guatemala)
  • Mørk (min. 70%) og hvid chokolade (mere mørk end hvid)
Sådan gør du:
  1. Hæld rom over rosinerne og stil dem ved stuetemperatur natten over (i hvert fald et par timer)
  2. Nu skal nødderne og rosinerne "masserers" ind i marcipanen og det er en smagssag hvor groft du ønsker teksturen. Personligt kan jeg godt lide hele rosiner og mellem hakket nødder.
  3. Form marcipanen til firkantede pakker der ikke er for store.
  4. Chokoladen skal være tempereret da chokoladepakkerne ellers vil få en kedelig grå overflade, og mangle den knasende effekt når man bidder iden. Hvad der præcis sker ved en forkert temperering er en kompliceret sag, men kort og godt er det chokoladens krystaller der skal bevares under en smeltning. Helt rigtigt skal man under præcise forhold smelte chokoladen til en vis temperatur, køle den lidt ned igen, op igen under jævn bevægelse. Så indviklet behøver det heldigvis ikke at være læs med her:
  5. Tag ca. halvdelen af din mørke chokolade og smelt i mikroovn eller over vandbad. hak den anden halvdel fint og smelt den nede i den smeltede halvdel. Sådan, nu er det en tempereret chokolade, hvor i hvertfald halvdelen af din chokolade har de bevarede krystaller.
  6. Dyp dine marcipan-pakker i chokoladen med en gaffel, og læg dem på en bakke/skærrebræt/plade med et stykke bagepapir. Læg dem i fryseren eller køleskabet i 5 min. så de får et chok.
  7. Smelt imens den hvide chokolade. den behøves ikke at blive tempereret. Og kom den ned i en lille frysepose.
  8. Når chokoladen på pakkerne er tørre, kan du tegne på dem med den hvide chokolade (husk at klippe et lille bitte hul) se nedenfor:

Det kræver lidt øvelse, men et godt råd er først at lave et kryds, og så sløjferne i en bevægelse. Kast dig ud i det, det er ganske underholdende..

Hvis du giver nogle videre i gave, kan du pakke dem fint ind i en æske foret med silkepapir.

Vietnametisk salat med rejer og avokado


Denne salat er fantastisk som en lækker frokost. Personligt spiser jeg den tit efter en tur i træningscenteret, da jeg altid tænker mere over hvad jeg propper i munden efter en god træning. Som mange af mine andre opskrifter er dette blot ment som en inspiration til dig. Du kan bruge lige hvad du har lyst til. Hvis du fx ikke er til rejer, så smid lidt kylling i istedet, det er helt op til dig.

Marinade:

  • Soya - Honning - Chili - Risvinseddike/Citronsaft - Sesam ristede på en pande - Salt - Peber
- Jeg har ikke valgt at sætte nogen mål på ingredienserne, da du selv skal smage dig frem til den perfekte kombination. et råd er at tage ca. en del af hver (dog undtaget af chili, salt og peber). Men smag dig frem det er sjovest :o) pas på med saltet da soyaen er salt i sig selv.

Indhold:

  • Avokado - Skyllet spinat - Rejer - Peanuts - Cherrytomat - Glas Nudler - Dild

Der er ikke så meget at sige til tilberedning af disse ingredienser, skær det lækkert ud, og kog nudlerne som anvist på pakken. Et godt råd er at skylle spinaten rigtig godt, og jeg mener RIGTIG godt. Der er nemlig ikke noget værre end små sandkorn, der nemt kan gemme sig i de grønne blade. Og igen, hvis du har snack peber, asparges, slik ærter eller lign. så brug det i stedet.

Bon Appetit!!



fredag den 28. januar 2011

Brændende kærligheds-kammusling med safran

For at lave en ret som denne, er det vigtigt at koordinere sin arbejdsgang, så alt er færdig på rette tid. Dette gøres ved at vurdere om noget af maden kan tåle at vente et øjeblik på at resten bliver færdigt. I dette tilfælde vil jeg lave saucen og pancetta/løg-drysset først, da der ikke er noget bedre end en friskstegt kammusling, og en dampende asparges med en anelse bid i. Derfor er opskrift-rækkefølgen efter min fremgangsmåde. Så først safransaucen...
Safran sauce:
1 dl.Hvidvin
Et nips safran
1 tsk. fiske bouillon
4 æggeblommer
75-100 g koldt smør i tern
Safran og hvidvin koges op, fiske bouillon tilsættes. Efter et par minutter skrues ned for varmen, og æggeblommerne tilsættes. nu skal der piskes så æggene ikke koagulere. Efter æggene og vinen er blandet godt sammen, tilsættes det kolde smør. Det er vigtigt at man ikke laver noget andet nu end at piske, så hvis telefonen ringer, lad den ringe... Når smørret er smeltet og massen får en tyk konsistens er den færdig. Sæt den til side indtil du skal anrette.
Brændende Kærligheds Topping
2 skriver pancetta, parmaskinke eller lign.
1 charlotte løg (hedder det i mit hjem :o)
Det er vigtigt at man tage sig lidt god tid når man skære både pancetta og løg ud. det skal være så fint som muligt. Du kan evt. køre det hele i en food processor. Sæt fut under en pande og steg kød og løg sprødt, og lægges på et stykke køkkenrulle.
Asparges med bid i
Tag en pande frem, da vi senere skal stege vores muslinger i samme (min mor har lært mig at man skal spare på opvasken)
Fyld den med en cm. vand og kog op ved høj varme. Salt godt og smid de små grønne cigar i når det koger godt. kog i 1 1/2 minut, og hæld dem straks i koldt vand.
Kammuslinger
Tør panden af og smid den over gassen endnu engang. Hæld en god skvat olienolie ved. Tør muslingerne med et stykke køkkenrulle, og steg dem ved høj varme ca. 2 minutter på hver side. krydre med salt og peber.
- Anret som du vil, men du kan hente lidt inspiration ved mit billede..
BON APPETIT!!
·