Sider

søndag den 19. september 2010

Bruchetta med kantarel


Bruchettas er en italiensk antipasto der betyder "før måltidet". Det er et sprødt stykke brød med lidt fyld på, som man lige kan "hapse" med fingrene. Det er derfor vigtigt ikke at overfylde brødet, da det skal være delikat. Ved godt man kan finde på gode undskyldninger for at åbne en lækker flaske rødvin, men her er altså en rigtig god en af slagsen. Disse bruchettas smager simpelthen fantastisk med et godt glas rødvin til, vil næsten gå så langt til at sige det er nødvendigt, for den totale smagsoplevelse.
Det er ikke grænser for hvad du kan fylde på disse brød med, jeg laver dem tit med finthakkede løg/tomat, tomatpuré/gedeost/basilikum i ovn eller spinat/feta/hvidløg på panden med parmesan over. Men som sagt alt er muligt, så brugt jeres ynglings ost, pølse, kød eller grøntsag. Men nu er det jo svampetid, så hvad var mere nærliggende end en bruchetta med kantareller.

Du skal bruge:

  • Brød, gerne daggammelt
  • 3-4 håndfulde kantareller
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 spsk. fløde
  • Citron
  • Parmesan (fra et helt stykke)
  • Salt og peber
Fremgangsmåde:
  • tænd ovnen på 200 grader, skær brødet tyndt ud og læg på en rist. Skal ca have 10 min. i ovnen til det er helt sprødt.
  • Kantarellerne må helst ikke skyldes, da de suger meget væske til sig, så den bedste måde er ved at børste al jord og snavs af. De værste svampe sker der nu ikke noget ved at skylde dem en anelse.
  • Hak hvidløg fint og svits dem kort i en pande med olivenolie.
  • Efter kort tid, kom da svampene ned til hvidløget.
  • Efter et par minutter hæld ganske lidt fløde ved, og smag til med salt og peber
  • Nu er det tid til anretningen.
  • Læg svampene på brødet, dryp med lidt citronsaft og riv parmesanost over.
TIP: Du kan tilføje en anelse fint hakket røget bacon, som skulle komme i med hvidløget.
Det giver en mere kraftig smag

tirsdag den 14. september 2010

Gammeldaws Æblekage


Klassisk Æblekage

Du skal bruge:
  • Gode danske æbler, ca. 1 kg til 4 pers.
  • ca. 100 g sukker (må ikke blive for sød)
  • 1/2 vaniljestang
  • 2 spsk. vand
  • 2 håndfuld makroner
  • et skvat amaretto el. lign. likør
  • 1/4 L. piskefløde
  • rosen- eller ribsgelé
Æblegrød:
  • Skræl æblerne (delvist), fjern kernehus, skær ud i tern og kom dem i en gryde med 2 spsk. vand, sukker (ik det hele, da det kommer an på æblesorten hvor meget der skal bruges), vaniljekorn og resten af stangen. husk låg!!
  • Kog det hele til det er godt mørt. Må gerne være lidt ujævnt, da det giver mere tekstur.
  • Smag til med sukker. Den må ikke være alt for sød, da der skal makroner i.
  • Køl af (mindst 1 time)
  • OBS: husk at denne grød kan laves dagen i forvejen, eller fryses ned.
Kagen:
  • Smuldre makroner i din hånd ned i en passende skål.
  • Hæld et skvat amaretto over. (kan undlades)
  • Fyld ovenpå med æblegrøden.
  • Pisk en let skum af fløden, og påfør den på toppen af kagen med en ske eller skraber.
  • Sidst men bestemt ikke mindst, skal kagen pyntes med et par klatter gelé. Jeg har på mit billede valgt en rosengelé, lavet af hybenroser, men ribsgelé er mindst ligeså god.
Bon Appetit

onsdag den 1. september 2010

Æbler lyser rødt på træernes grene


Høsten må ind..


Høsten må ind og i den grad. Efteråret har langsomt, men sikkert taget sit tag over Danmark, helt uden vi rigtig fik fornøjelsen af sensommeren. Dette kapitel på årets gang er et af mine absolut favoritter. At se alle de skønne grøntsager og frugter modnes enten i jorden eller på træer og buske, er noget af et fantastisk syn. Dog kan denne oplevelse også frustrerer mange, da det kan være svært at finde idéer og inspiration til hvad man kan gøre med al sin høst. At se ens vækst bliver et med jorden er synd, så jeg vil forsøge at komme med nogle få idéer til hvordan man udnytte sine æbler på en god måde. Opskrifterne vil komme løbende, og den første vil selvfølgelig omhandle en dansk tradition og stolthed, nemlig den Gammeldaws æblekage.

Hvis man som jeg, bor i København eller en anden storby og ikke har æbletræer i sin baghave/gård, tager man fejl. Faktisk er der mange æbletræer rundt om i København der gratis kan plukkes. Personligt fandt jeg en masse æbler ved Nordhavn, men ved der er andre steder, man skal blot åbne sine øjne.

Hvis man tager den nemme vej (ned til Netto), så lov mig at det bliver danske æbler der ryger ned i kurven. Vi har i Danmark nogle af verdens bedste æbler, og synes det er fuldstændig hul i hovedet at købe æbler fra fx Israel. af flere årsager:
1) Det er ikke godt for miljøet med al den transport.
2) Der er en masse led fra plukning til køledisk der er unødvendig,
3) Men frem for alt, støtter man de danske æbleplantager og os selv ved at købe deres æbler.

Jeg tager til dejlige sydfyn imorgen for at høste en masse æbler, og forhåbentlig vil der komme noget godt ud af det, så glæd jer!!