Sider

lørdag den 15. maj 2010


GIFTKAGE!!!
Det kan være svært at se, men prøvede faktisk at farve denne kage grøn, men kom desværre til at ligne en sandkage istedet.. pyt skidt, smagte stadig fantastisk og hvis man bare kommer en anelse mere grøn farve i, er den lige i skabet :o)

Du skal bruge:

250g. kold smør
250g. sukker
4 æg
250g. mel
1½ tsk. bagepulver
2 spsk. Mælk
2 spsk mandel-essens
½ flaske Frugtfarve (gerne grøn)

Godt så, her er hvad du skal gøre:
1) hak smørret i stykker, og rør det sammen med sukker til det er hvidt (ca. 5 min.)
2) du ønsker at smørret skal emulgere med æggene, altså binder sig til hinanden uden at skille, og dette opnås ved at røre æggene i smørret et af gangen. (tip er at gøre dette ved høj hastighed, og vente med næste æg før du er helt sikker på det forrige æg er absorberet)
3) bagepulver og mel blandes sammen, og røres i (tip: vigtigt at der kun kommer 1½ tsk. bagepulver i, da for meget rent faktisk for kagen til at falde sammen)
4) mælk, mandel-essens og frugtfarve tilsættes og røres godt ignnem et par minutter.
5) hældes i form og bages ved 180 grader i ca. 30 min. (tip: er færdig når man kan stikke en strikkepind ned og der ikke hænger dej ved, når man hiver den op. )

Jeg tog ganske få dråber kogende vand og blandede ved flormelis og kacao, hældte i en lille pose. Skar tutten af (meget lidt) og dekorerede min kage med det.







lørdag den 1. maj 2010


Advarelse: sidste chance for guldæg

Foråret er rigtig over os, og et af tegnene på at dagene bliver længere og varmere, er blandt andet at man nu kan købe stenbiderrogn hos ens fiskemand.
En af grundene til det ikke er mindre end en gudespise, må være at det kun er i en begrænset periode man kan købe dem. Dette gør, at når man går forbi sin fiskehandler og som refleks kigger ind af vinduet, ser for første gang det år de gyldne perler blandt rødspætter og torsk, ja Der ved man at foråret rigtigt er kommet til Danmark..
Den anden grund til det er så fantastisk er den unikke smag, der i kombination med det ristede brød, cremefraiche og fint hakket rødløg gør smagsoplevelsen helt og igennem gennemført.
Da stenbiderrogn er sessionbetinget, findes de kun i en kort periode og denne periode er ved at være slut. Så tag din pung og nøgler og løb ned og få dine helt egne guldæg..
Her er en lille nem opskrift på klassiske stenbiderrogn med et lille twist.


Du skal bruge:

- Fuldkornstoastbrød

- stenbiderrogn (renset)

- cremefraiche

- rygeost

- mayonnaise

- purløg

- rødløg

Rist dit brød enten i ovnen eller en brødrister.
mix 50/50 cremefraiche og rygeost, med en anelse mayonnaise.
anret som på billedet (tip: smør lidt dressing på brødet så rognene "hænger" bedre ved)
lidt salt og peber på, og drys rødløg og purløg på til sidst..

Mere enkelt og genealt kan det ikke blive...

God fornøjelse




lørdag den 3. april 2010

Påske

Nu er påsken endelig over os, og det betyder fri til at gøre nogle ting vi ellers ikke havde tid til.

Personligt bruger jeg hvert år påsken til at besøge noget familie, blandet med at slappe af derhjemme.
Dog kan man komme til at kede sig, så vil bruge dette indlæg til at komme med en lille påske idé, der ikke har noget med mad at gøre..

"Kast æg over taget" hedder legen..
Den handler i al sin enkelthed om, at kaste rå æg over et tag.
Det der sker (hvis ægget vel og mærket kommer over taget) er at ægget ikke går i stykker når det rammer jorden på den anden side.
Hvorfor ved jeg ikke med sikkerhed, det er nok noget med æggets form der gør det meget solidt.
Er i hvert fald en sjov leg, og hvis man ikke vil have sit tag lakkeret ind i æg, så tag naboens..
VIGTIGT er det at det er græsplæne og ikke asfalt æggene kommer til at lande på.

God Påske

tirsdag den 30. marts 2010

Frimærker med smag

Kinas postvæsen fandt i 2007 på den geniale idé at tilføre smag bag på sine frimærker, så man fik en sanselig oplevelse når man slikkede på sine frimærker..
Idéerne til hvad frimærkerne så skulle smage af var mange. Men da 2007 var grisens år, faldt valget på gris med sursød sovs... Jeg ville personligt nok have valgt hindbær, men ok, gris er også en mulighed...

God Påske

Forslag: forloren hare som påsketema

lørdag den 27. marts 2010

Guacamole


guaca-guacamole

Der findes utrolig mange opskrifter på denne lækre grønne crem, og alle siger deres er "den bedste i verden".. Jeg er ikke anderledes.. "Min guacamole ER den bedste" :D
Den er super enkelt og nem at lave. Den bliver bedst ved at bruge en stavblender, men andet kan også bruges.
Jeg kan ikke sige nogle præcise mål, da jeg hver gang smager mig til den passende mængde.. Og helt ærligt, Måske er det en anelse grænseoverskridende, men det er i bund og grund det der er det sjove ved at lave mad.. Man skal have lidt mod, og ture være en fiasko engang imellem.

Du skal bruge:

2 stk. avokado
1 fed hvidløg
citron
1-2 spsk. dijonsennep
ca. 1 dl. cremefraiche
evt. lidt honning, kommer an på din sennep
salt, peber

Fremgangsmåde:

Mix hele molevitten sammen, og smag til.. Kan godt tage lidt tid at smage sin guacamole til.. husk der skal være en fin balance mellem det sure, salte, stærke og søde, ingen af delene må skille sig vildt ud..

God fornøjelse,..





tirsdag den 23. februar 2010

Kartoffel gnocchi



















En Heldig Kartoffel
...

Gnocchi med cremet safran-sauce





Indhold:

Gnocchi:

3-4 bagekartofler

1 æg
ca. 150g mel

Sauce:
2-3 spsk. kraftig fond (Jeg bruger Irma´s kalvefon.
Men and, kylling eller fiskefond kan være lige så gode)
3-4 spsk. kogende vand
nogle tråde safran

1/2 dl.fløde

lidt citron
Parmesan




Fremgangsmåde:
Kartoflerne skraldes og skæres i små tern.
-Koges til en gaffel let går igennem.
-Vandet hældes fra.







Kartoflerne moses i en røremaskine eller vha. et piskeris.
-Ægget tilsættes, røres glat.
-Melet tilsættes lidt efter lidt, vigtigt at se hvor meget mel dejen kan "trække", da dette er forskelligt hver gang. Skal være en løs dej.
-Dejen samles på et meldrysset bord, ved at ælte forsigtigt (som var det en baby), til det bliver en blød og smidig dej.




Så er tiden kommet til at modellere de små fyre.
(obs. kan være en god idé at sætte en stor gryde med vand over nu)
- rul nogle lange pølser ca. 1 1/2 cm. tykkelse ud.
-skær den i 1 1/2 cm. stykker.
-læg en af fyrene i hånden og pres en hulning i den med tommelfingeren, så dejstykket buer. rul dej
stykket over en gaffel så der kommer riller på den anden side. Kan være lidt svært i starten, men øvelse gør mester, så efter et par forsøg har du fanget en teknik du synes om.. Husk på at de ikke behøves ligne dem i butikkerne, og at man skal acceptere at de kun kan få samme størrelse ved at bruge en maskine.. Koges i rigeligt vand med salt.. er færdige når de "popper" op til overfladen.

Safran-sauce

Nogle tråde safran udblødes i et par spsk. kogende vand i 5 min. Et løg hakkes ultra fint og steges i smør ved middelvarme så de ikke tager farve. den kraftige fond hændes ved og efterfølges af fløden, citronsaften og safran + vandet. Lad det hele koge op og smages til med salt og peber (pas på med salt da fonden er meget salt...) De kogte gnocchi vendes i saucen og revet parmesan (for gud skyld ikke fra en klam pose til 10 kr. Frisk revet parmesan fra ET STYKKE er vejen frem til paradis)

Bon Appetit...




lørdag den 20. februar 2010

Lasagne helt fra bunden..

La-la-la-la-lasagne
I sidste weekend skulle jeg være alene hjemme.. Derfor besluttede jeg mig for at lave lasagne. Sådan rigtig tv-hygge med mig selv, og det kan man kun gøre på en måde... fra bunden.. Tager det stykke længere tid, ja, men forskellen er utrolig fra fx knor´s.. so here goes: (svarer til ca. 4 pers.)

Pastaplader:

2 æg
mel
evt. lidt vand

Kødsovs:

2 ds. tomatpuré
9-10 solmodne tomater
2 gulerod (revet)
2-3 fed hvidløg
2 små løg hakket
500-600 g. hk oksekød
1 gl. vand

Bechamelsovs:

mælk (ca. 1/2 Liter)
smør (ca. 25 g)
mel (ca. 1 dl)
lidt muskatnød (knivspis)


Fremgangsmåde:

Kødsovs:

kød, løg og hvidløg brunes i olie/smør.
tomatpuréen kommet i.
efter 20 sek. kommes resten i.
smag til med salt, peber og evt. noget kalvefond.
skal småkoge indtil lasagnen skal samles.





::
Pastaplader:
hvis du ikke har en røremaskine laver du bare dejen på bordet således:
hæld mel (ca. 120 g) ud på bordet og lav en lille fordybning i midten. Klæk 2 æg ud i midten og "fold" melet fra kant over æggene. forsæt hele vejen rundt, og ælt nu dejen til den er ensartet og sej. hvis den er for tør og smuldre, dryp lidt vand i.
kom i køleskabet i min. 30 min.


hvis du har en røremaskine æltes 2 æg med ca. 120 g. mel. den er færdig når den ligner fugtigt smuldre hvis den er for klistret kom mere mel i, hvis den er for tør, dryp lidt vand i.
Hæld smuldret/dejen ud på bordet og samle den..
Kom i køleskab i min. 30 min.

Efter 30 min.

Rul dejen ud med enten en kagerulle efter i en pastamaskine.
tip: hvis du ruller den ud med kagerulle, er det smart at lave dejen ude af køleskabet i minimum 10 min. før den rulles ud, da den eller vil være for hård.



Bechamelsovs:

Smelt smørret over svag varme, og pisk mel i til det er en sej grød.
hæld et par dråber mælk i og pisk. forsæt med gradvist mere mælk og lad det svagt koge.. hvis den stadig er for tyk kommes lidt mere mælk i. smelt osten i sovsen (kan undlades) og riv muskatnød i. Smag til med salt og peber.









Bygge Bygge Lasagne...


Så skal lasagnen endelig samles og dette gøre lagvis ved at starte med kødsovs, sovs, pastaplade osv. Husk at slutte af med oste sovsen. Jeg har brugt en franskbrødsform da jeg halverede opskriften.

Bages i ovnen i ca. 50 min. ved 200 g. (til den er en gylden boblende vulkan)











tirsdag den 9. februar 2010

Hmm hvordan virker det her lige??

"Halvt minut og du har en blog".. Sådan. Nemt lød det, og 20 minutter efter er min blog endelig offentlig tilgængelig.. Ikke fordi det var det sværeste i verden, er nok bare født med en skepsis over at dele personlige informationer over internettet.. snyder de mig? kan de hæve alle mine penge kun ved hjælp af min adresse? You know, eller håber ikke jeg er den eneste i verden der har det sådan :o)
Nå men nu har jeg endelig fået mit "eget sted" som jeg faktisk gerne ville have haft i lang tid. Bruger rigtig mange hjerneceller hver dag på at udtænke nye madeksperimenter, opskrifter og teknikker og manglede et sted (andet end min kinabog) at skrive alle idéer og erfaringer ned. Men noget som min sort/røde kinabog ikke kunne klare var at få kommentar (fra andre end mine venner) til ex hvorfor det totalt gennemtænkte eksperiment ikke virkede helt som jeg havde planlagt. Måske har en af jer prøvet noget lignede og derved opnår vi sammen en større viden.. Jamen det er da genealt.. Men i bund og grund har jeg oprettet denne blog for at hygge mig. Aner ikke helt hvordan man bedst skriver sine indlæg, men har tænkt at skrive et par gange om ugen, om hvad der lige rør og interessere mit liv i givende tidspunkt. Det kan være hvordan min opgave om at løbe 10 km. inden april går. Hvordan jeg igen skal overleve en mdr. på SU uden at sulte... Men lad mig slutte dette indlæg med en opfordring om ikke at være blege for at komme med feed back. Ikke kun for min skyld, men er med den overbevisning at alle vil få glæde af andres oplevelser og erfaringer.. Håber vi kommer til at hygge os.

Kærlig Hilsen Charlotte