Sider

fredag den 3. december 2010

Hindbær karameller



Mange tror at det er nærmest en videnskab at lave sine egne flødekarameller, men det er efter min mening en myte. Her er en opskrift på nogle hindbær-karameller hvor du ikke engang behøver et termometer. Jeg garantere at alle kan lave den, og hvis du ikke er så meget til hindbær kan du sagtens bruge andre bær, f.eks. brombær.

Du skal bruge:

2 dl. frosne hindbær (100 g)
1 ½ dl. piskefløde
2 ½ dl. sukker (210 g)
1 spsk. lys sirup

Fremgangsmåde:

1. Beklæd en firkantet form med bagepapir ca. 15 x 15 cm. ex. en franskbrødsform.

2. Hak de optøede bær med en stavblender eller foodprocessor. Hvis man ikke har, kan man komme bærrene i en pose og mase dem.

3. Rør fløde, sukker og sirup sammen med bærrene i en bred gryde.

4. Bring i kog og lad massen koge ved middelvarme til den opnår 120 grader. Hvis man ikke har et termometer, kan man tage en smule af sin masse og komme i et koldt glas vand. Hvis karamelmassen bliver opløst i vandet er den ikke klar, men hvis den bibeholder sin facon og dumper ned på bunden er den klar.

5. hæld den varme masse ned i formen og lad den køle af.

6. klip eller skær de afkølede karameller ud i passende firkanter, og iklæd dem cellofan eller bagepapir (se billede

TIP: du kan få cellofan hos din lokale blomsterhandler.

Julen nærmer sig



Julen nærmer sig med hastige skridt, og der er en masse, der skal nås inden kalenderen viser d. 24. Dec. Det er efter min mening den bedste måned i året, og må vidst kalde mig selv for et rigtigt juledyr. Der er bare så meget godt ved denne tid, at jeg har svært ved at forstå hvordan folk ligefrem kan hade den...
December er for mange forbundet med stress, og det vil være en løgn at sige der heller ikke sneg sig lidt stress og jag ind i min jul, men synes for det meste det er af den gode slags. Den hvor man har gang i en masse ting, og er helt høj på forventningerne til det man laver, eller hvem man laver det til.
Vi kan vidst alle blive enige om at det ekstra nemt at komme i den rette stemning, detop denne dec..
Lige nu ligger sneen en endnu tykkere dyne ude for mit vindue, og med lidt varmt i koppen, et starinlys der skinner og Bing Crosby der synger "White Christmas" over højtalerne, ja så må selveste nissehaderen da glemme de små dæmoner/hitler, og nyde øjeblikket som det er.
For for mig er det ikke religion, gaver, nisser eller julemænd der er de afgørende faktorer for julen. Nej for mig betyder julen, hygge, varme, kreativitet, familie, venner, mad og det allervigtigste tradition. Tradition er altafgørende for mig. At vi henter juletræ d. 2. dec. At vi har adventskrans, kalenderlys, julekalender og brunkager. Vi mødes med hele familien til en god julefrokost, og så selvfølgelig juleaften, hvor kun ganske få ting må gøres anderledes. Vi går i kirke sammen, vi pynter træet, ser disneys juleshow. Min bror og jeg går op på vores værelser efter måltidet så vores forældre kan tænde træet og når vi kommer ned udbryder vi "næh, nej jamen hvor er det dog kønt". Alle de ting må simpelthen ikke laves om, da disse traditioner er grundpilen for, at det kan blive en rigtig jul for mig.